Vi har tidligere hørt Helle Hein fortælle om Primadonnaledelse. Nu har hun begået en ny bog om Talent, hvor hun stiller spørgsmål ved den hidtidige praksis og viden på området.

Der er skrevet side efter side om deliberate practice og nødvendigheden af at træne i 10.000 timer. Der er skrevet om hemmeligheden bag high performers, og der er skrevet om særlige talentmiljøer.

Dette foredrag handler om et underbelyst emne i talentlitteraturen og i talentpraksis, nemlig motivation i talentarbejdet. Vi ved, at talent nok findes, men at talent ingen relevans har, hvis der ikke ydes en indsats for at træne talentet. Talent kræver grit. Talent kræver vedholdenhed. Men hvad er det, der giver næring til den nødvendige vedholdenhed? Vi antager ofte, at talenter er drevet af at præstere og af at vinde, men det er en alt for unuanceret antagelse.

I dette foredrag får du et indblik i de mange forskellige drivkræfter, der driver talenter, og du får også en dyb forståelse for, at det, der virker for ét talent, kan være årsag til demotivation og ringere præstationer hos et andet talent.

Hvordan får du det bedste ud af talenterne på din arbejdsplads?

Hvad stiller talentarbejdet af krav til talentprogrammernes udformning og indhold?

Og hvad stiller det af krav til både det personlige lederskab og til arbejdspladskulturen?

Det får du svar på den 20. marts 2018 hvis du deltager på mødet!

 

 Du kan læse en anmeldelse af hendes bog hos Lederne ved at klikke her.

 

Vi mødes på Hotel Comwell Kolding kl. 18:00. Efter oplægget er der middag og netværk samt kaffe med sødt. Afslutning ca. kl. 21:00 for gæster, herefter er der generalforsamling for medlemmerne.

Pris medlemmer: kr. 200,-
Pris gæst: kr. 300,-

Tilmelding foregår på hjemmesiden for både medlemmer og gæster - deadline er søndag kl. 18.

Betaling for aftenen skal være på foreningens konto senest fredagen inden mødet. Konto nr. 7045-0001025426.