Grundet de forsatte restriktioner i kampen mod COVID-19 bliver også dette medlemsmøde afholdt som et virtuelt møde. Samværet og den gode mad har vi til gode. Derfor bortfalder betaling for deltagelse – også for gæster, fordi vi ønsker at integrere så mange som muligt i en tid, hvor vi har brug for at stå sammen.

Har du nogen sinde tænkt over, at den ramme, du er blevet født ind i, som kvinde, ikke er en ramme, du selv har været med til at definere?

For godt 100 år siden, da kvinder fik stemme- og uddannelsesret, fik vi at vide, at NU var vi lige – med mænd. Og da vi kom ud på arbejdsmarkedet i 60’erne, fik vi at vide, at NU var alt, som det skulle være. NU var det bare at ”komme ind i kampen”.

Virkeligheden er derimod, at du som kvinde IKKE har været med til at definere den virkelighed, du er en del af.

Du har IKKE været med til at definere indlejrede værdier, prioriteringer, organisationsformer, arbejdsramme, ledelsesstil, samfundsramme. Din stemme er kort sagt ikke blevet hørt igennem århundreder.

Hvad, hvis ”lige” ikke er det samme som ”ens”?

Hvad hvis kvinders autentiske stemme er forstummet i en grad, så vi selv har glemt at lytte til den i kampen for at passe ind i rammen?

Hvad gør den historiske ramme for kvinder – både her i Danmark og i resten af verden?

Og hvad gør det, hvis vi går IND og kigger på konsekvenserne for kvinder på et dybdepsykologisk plan?
 
Til dette foredrag vil du blandt andet forstå:

Hvordan vores hjerner spiller ind.

Hvorfor flere og flere kvinder i dag ”står af” det traditionelle arbejdsliv trods et godt job og en god uddannelse.

Hvorfor navnløs længsel, savn og utilfredshed ofte karakteriserer kvinder – trods ”et godt liv”.

Hvad der ifølge markedsføringsteori karakteriserer kvinder, når de skal motiveres og tændes.

Det er tid til at bryde rammen. Nu.

Program:
Kl. 18:20 Log på ZOOM (se separat mail fra formanden)

Kl. 18:30 Birgitte Baadegaard afholder foredraget on-line
 
Kl. 19:30 Lejlighed til spørgsmål og netværk virtuelt
 
Kl. ? Tak for i aften

Der er deadline for tilmelding søndag den 14. februar kl. 18.00.