Egentlig vil Lena Beck Rørvig gerne holde sig ude af ligestillingsdebatten. Men i USA som i Europa er der stadig noget, som mange kvinder ikke har lært: At man må stå frem og tage ordet, hvis man vil gøre karriere. Og det bryder mange kvinder sig ikke om. De er sprogmæssigt vage og skal lære at droppe ’jeg tror’, ’jeg synes’ og ’hvad med at?’ til fordel for ’jeg ved’, ’min erfaring er’ eller ’ sådan her skal vi gøre’.

”Kvinder er bange for at blive set som dominerende eller bossy, men de skal turde at tage magten og ordet. Og så skal kvinder lære, at modstand ikke er personligt,” forklarer Lena Beck Rørvig, der mener, at kvinder er alt for selvkritiske og derfor holder sig tilbage.

Derfor startede Lena Beck Rørvig i 2014 rådgivningsvirksomheden Bragging For Women, hvor hun coacher kvinder til at blive bedre til at prale, så de får den pondus, der ofte skal til, hvis man vil i betragtning til et lederjob.

”Det er ikke for at bebrejde kvinderne. Det er ikke noget, der skal fikses, men jeg vil gerne hjælpe kvinder med at empower dem og give dem nogle værktøjer, som de kan bruge til at få mere gennemslagskraft,” forklarer Lena Beck Rørvig. 

Nu er vi så heldige at få Lena på besøg, så vi alle sammen kan blive bedre til at få den kredit vi retmæssigt burde have. 

 

Program:

Vi mødes kl. 18 på hotel Comwell i Kolding - hilser på og får en hapser, før der er oplæg kl. ca. 18:30. 

Middagen serveres kl. 20 hvorefter der vil være kaffe med kage og god anledning til at netværke under begge seancer. 

Aftenen slutter omkring kl. 21:30.

 

Pris medlemmer: kr. 200,-
Pris gæst: kr. 300,-

Tilmelding foregår på hjemmesiden for både medlemmer og gæster - deadline er søndagen før kl. 18.

Betaling for aftenen skal være på foreningens konto senest fredagen inden mødet. Konto nr. 7045-0001025426.

 

Læs mere om Lenas mission på hendes hjemmeside: http://www.braggingforwomen.com/about/