Hvad kan ErhvervsKvinder tilbyde dig?
Som medlem af ErhvervsKvinder bliver du en del af et unikt netværk bestående af handlekraftige kvinder fordelt i 11 lokale foreninger. Vores medlemmer kommer fra mange forskellige brancher og fra både private og offentlige stillinger. Det er ikke en forudsætning, at man er leder for at være medlem. Vi tror på, at vores forskelligheder er en styrke for netværket.
Vores målgruppe er erhvervsaktive kvinder på alle niveauer, iværksættere og selvstændige og kvinder der generelt gerne vil udvikle sig. Vi repræsenterer alle aldersgrupper - og du er også velkommen som nyuddannet.
Vi lægger stor og afgørende vægt på, at ErhvervsKvinder er et brugbart netværk, der giver det enkelte medlem værdi og ikke mindst nye muligheder. Derfor tilbyder vi bl.a. en lang række spændende og relevante arrangementer og foredrag i hele landet, lukkede kurser målrettet vore medlemmers ønsker og netværksgrupper. Samtidig er ErhvervsKvinder også et socialt netværk, der giver mulighed for både sparring og erfaringsudveksling samt uformel networking på tværs af brancher og kompetencer. ErhvervsKvinder er en politisk neutral organisation og derfor fri af partipolitiske tilhørsforhold.