Gæster er velkomne

 

Program:

 

Kl. 18.00-19.30 Foredrag med businessmentor og mindsetcoach Anne Pernille Fischer

Kl. 19.30-20.15 Spisning

Kl. 20.15 til ca. 21:30: Nyt fra foreningen og netværk

 

 Beskrivelse:

Anne Pernille vil inspirere os med et oplæg omkring, hvordan vi opnår det gode arbejdsliv - især som selvstændig. Meget af det, hun vil dele med os, kan også bruges af ledere og ansatte i både privat og offentligt regi. Det handler grundlæggende om at finde ud af, hvad man vil med sit arbejdsliv, hvad der er vigtigst for at opnå arbejdsglæde, mening og tilfredshed - og hvordan man kommer i mål med det.

Vi kommer til at tale om, hvordan man sætter mål, og om planlægning af vejen til at realisere det gode arbejdsliv. Anne Pernille vil indvie os i, hvad der skal til for at planlægningen ikke bare er en lang endeløs to do-liste, der giver dårlig samvittighed eller stresser i dagligdagen. Og hvordan undgår du at bruge arbejdstiden på at slukke ildebrande og ren drift som selvstændig - uden at få handlet på de ideer og arbejdsdrømme, som ligger og venter på, at du får tid til at handle på dem?

Oplægget vil bestå af både foredrag og workshopbaserede øvelser, så vi ikke kun bliver inspireret, men også får indsigter og løsninger med fra netværksmødet.

Anne Pernille Fischer er businessmentor og mindsetcoach for selvstændige, der vil have overskud og har selv været selvstændig siden 2013. Hun hjælper selvstændige med at skabe en bedre virksomhed og et bedre arbejdsliv med overskud på alle plan. Det er vejen til at nå det, du sætter dig for - uden at arbejde 60-80 timer om ugen. Du kan læse mere om Anne Pernille på www.annepernille.dk/om-anne-pernille"

 

Sted: P. P. Ørums gade 11, bygning 8, 8000 Århus C

mødested maj