Mød multikunstner og Human Design Coach Lisbeth Lembcke

Human Design er et system som viser dig hvad din energi består af, hvad dine superkræfter er og hvad du i mindre grad har adgang til eller kan "snuble" over igen og igen. Human Design i sin essens, viser dig dine største potentialer og dine skyggesider, altså de aspekter af dig du ikke selv er bevidst om overtager, når du er under pres.

Human Design fungerer som et slags skattekort, der viser dig vejen til et liv og en hverdag i større balance.

Denne aften kigger vi ind i, hvordan vi som unikke væsener passer ind i gruppesammenhænge, og ser på de karakteristika som tegner de primære typer i gruppen og hvordan de spiller sammen med andre. Jeg fremhæver ikke individer i processen ved navn, men giver feedback på de typer der kommer frem.

Vi står stærkest i en relation med andre, når vi kommer fra hjertet - fra vores rene essens, og når vi ved, hvem vi er og hvordan vores særlige plads bedst kommer til udtryk i de sammenhænge vi indgår i.

Forudsætningen for at hente et Human Design kort er, at man kender sin fødselsdato, fødselstidspunkt (sådan rimelig præcist) og fødselssted.

Så henter jeg alle deltageres Human Design kort ned, og vi kan derefter arbejde med jeres gruppes sammensætning. På den måde får vi mest ud af aftenen. Ønsker man ikke at oplyse disse informationer er det selvfølgelig ok, men optimalt er det hvis du vil dele dem ift. både egne indsigter og det at kortlægge gruppens ressourcer og faldgrupper. Det er kun mig der får oplysningerne og den der modtager disse for gruppen. Vi deler dem ikke men andre ej heller oplyser disse under workshoppen. Du kan finde dit fødselstidspunkt på Borger.dk hvis du er født efter 1989, og på rigsarkivet.dk (tager lidt tid) hvis du er født før det.

Tid og sted: 

Dato: 1. oktober 2025
Tid: 17.30 - 20.30 

Sted: Hos Lisbeth, Ryvejen 29, 8660 Skanderborg 

Tilmeldingsfrist: 24. september 2025

Pris medlemmer:  300 kr. 

Pris gæster:  300 kr. 

Kontakt: Tina Anderson

Program

Kl. 17.30   Introduktion til Human Design og min rejse.
Neddykning i temaer i Human Design som afspejler jeres energier. 
Kl. 18.15    Et kig i mit male studio og spisning
Kl. 19:00   Neddykning i Human Design, der er relevant i gruppesammenhæng
Kl. 20.30   Afrunding og tak for i aften

 

Fakta:

Mit navn er Lisbeth Lembcke og jeg er stærkt passioneret for Human Design. Jeg har set hvad det kan, og for mig er rejsen med dette værktøj kun i sin begyndelse. Selv om jeg har arbejdet med det siden 2021, så er det som gaven, der bliver ved med at give.  

Human Design var det element, der hjalp mig til at tage de første skridt ud af en virkelighed, som var toksisk for mig. Jeg var så langt væk fra min sande kerne, at jeg indtil da havde været alvorligt syg med alskens kroniske sygdomme. Human Design var et af de styreværktøjer, som hjalp mig tilbage i min kraft. Det er der jeg bevæger mig fra i dag - som Human Design coach og akvarel kunstner, og jeg er så evigt taknemmelig for det alt sammen. Human Design giver mig det kompas til at fange gamle adfærdsmønstre i deres spæde opdukken, og blive ved med at vende hjem til det, der er sandt for mig. Jeg træffer bedre beslutninger og jeg dykker endnu dybere ned i mine lag af healing ved hjælp af mit Human Design.  

Når jeg udfolder et Human Design, så er mit mål altid, at give dig en billet til at være og omfavne alt hvad du er. Når du mærker dit design, så er det en klar tilladelse til at elske din unikke energi. I min coaching er det vigtigste at give dig en mulighed for at finde vejen ind til din energi - og det sker kun igennem det at eksperimentere og mærke efter. Med min læsning af dit Human Design kort bliver du taget ved hånden det første stykke af vejen.  

Fra denne aften, er det min intention, at du går derfra med et bedre kendskab til din kerne energi, ressourcer og skygger, og at du i højere grad kan mærke hvordan du er bidrager til gruppens dynamik og jeres videre fælles udviklingsproces.

Jeg glæder mig super meget til at dele min passion for Human Design (og selvfølgelig min akvarel kunst) og min historie med jer.

Og hvis du allerede nu er nysgerrige på hvem jeg er, så deler jeg ganske ærligt og absolut non-lineært min rejse igennem kunst, healing og Human Design på min Instagram, og du er meget velkommen.