Karina Tragstrup, Silkeborg
Jeg havde længe gået og tænkt at jeg gerne ville være med i et lokalt erhvervsnetværk for kvinder, men kendte ingen hvor der var åben for tilgang uden invitation. Men i slutningen af 2020 dukkede der i min Facebook feed et opslag op fra Erhvervskvinder Østjylland med en interessant indbydelse til Nytårskur og hvor det fremgik at det var gratis som gæst at deltage.
Arrangementet lød så indbydende og ligetil og det var nemt at tilmelde sig. Jeg glædede mig til at komme og var spændt. Jeg fik på aftenen alle mine forventninger til fulde indfriet - nemlig at få lov at møde kvinder, der er åbne for at møde andre kvinder, lade sig inspirere og netværke på tværs af alder, branche, baggrund og præferencer. Ikke nødvendigvis for at sælge noget eller skabe forretningsforbindelser, men simpelthen for at udvide sin horisont udenfor de gængse kredse, man bevæger sig i. Der var fyldt med spændende kvinder - både garvede medlemmer og gæster, der var lige så nysgerrige som mig, og jeg mærkede med det samme det givende samvær og fornemmede, at dette var hvad jeg havde ledt efter.
Indmeldelsesprocessen var også ganske nem og jeg var hurtigt fuldgyldigt medlem og følte mig velkommen og varmt taget imod. Arrangementerne hver den første onsdag i måneden er guld værd. Hvad end temaet eller emnet er for aftenen, skaber det givende indsigt og anledning til at reflektere sammen med en bred vifte af skønne kvinder, der har noget på hjerte og som har lyst til at give og tage af livserfaring og faglighed.
Netværket giver et frirum hvor jeg kan være hele mig - ikke kun mor, ikke kun hustru, ikke kun datter, ikke kun medarbejder, ikke kun kollega, ikke kun mit arbejde, ikke kun veninde etc. Det er der ikke noget andet, der kan give mig.
Så tak for det, EKØ!
mulighed for at få en mentor i foreningen eller selv tilbyde dig som mentor for en mentee. Du skal selv sørge for tage kontakt til formanden og definere din rolle - denne ordning er et gratis tilbud til alle vores medlemmer.
Læs mere om rollerne:
- Beskrivelse af mentor-rollen
- Beskrivelse af mentee-rollen
Råd og vejledning til jobskift, karrierevejledning, afdækning af kompetencer, CV opdatering, forfatte en målrettet ansøgning, støtte i lederjob eller gode råd til forhandlingsteknik samt ledelse og samarbejde, blot for at nævne nogle emner.
Tag kontakt til formanden. Ønsker du at aftalen ikke offentliggøres i vores lokalforening, skal du blot gøre opmærksom på dette.
Efter din henvendelse til formanden, kan du på din profil på medlemssiden skrive ved feltet Rolle i EK, mentor eller mentee, såfremt du ønsker det skal fremgå.
Udfyld mentor-mentee-aftalen og send den til vores formand
Det er altid en tillidssag at finde den rigtige mentor og/eller mentee. Brug det første møde til at finde ud af, hvordan I kan samarbejde – til gavn for jer begge. Selve aftalen indeholder de oplysninger/områder, der skal afdækkes.
For yderligere information er du velkommen til at kontakte: Anne Mette Bergelius, tlf: 53215700, mail: amnetvaerk@gmail.com