Netværksaften med Signe Holste
Opnår du det, som du drømmer om, når du deltager i et netværk?
Hvordan får vi mest udbytte ud af at være en del af en netværksgruppe? Og hvordan kan vi arbejde strategisk med vores netværk for at skabe de bedste forudsætninger for at lykkes med det, vi drømmer om?
Vi har alle sammen forskellige måder at tilgå vores netværk og deltage i netværksgrupper på. Meget af den facon, vi har, eller den metode, vi vælger, afhænger af vores personlighed og præferencer, men en hel del afhænger også af, hvad vores forventninger er til, hvad vi skal have ud af at netværke.
Forventer du at få noget konkret med hjem hver gang? Og hvis ansvar er det, at du får værdi med hjem? Skal du have forretning ud af det, før du føler, at din tid er givet rigtigt ud? Eller vil du godt investere din tid og dit nærvær i at skabe gode langvarige relationer?
Det er noget af det, som Signe Holste vil gøre os lidt klogere på på denne workshop.
Udover, at Signe kommer og beriger os med sin viden om ovennævnte emne, vil Signe også facilitere en dialog om, hvorvidt vi vil deltage i en undergruppe, og hvordan vi i så fald får mest mulig værdi ud af dem.
Du får:
- Viden og værktøjer der giver redskaberne til at tage ansvar for egen udbytte
- Motivation til at bruge netværket mere effektivt
- Refleksioner og øvelser
- Større kendskab og nysgerrighed på hinanden via øvelser blandt deltagerne
Workshoppen vil være en kombination af viden og inspiration, samt involvering, refleksioner og øvelser blandt deltagerne. I får desuden en skræddersyet workbook, værktøjer, modeller og handlingsplaner.
Forberedelse:
Forud for mødet må I gerne gøre jer tanker om emner/temaer, som I tænker kunne være værdifulde at have med i netværksåret 2024. Vi vil på dette netværksmøde også brainstorme sammen, så derfor er det godt at have gjort sig tanker inden.
Sted: Akademikernes A-kasse, Cortex Park 12c, 5230 Odense M
Dato: 7. september 2023
Program
Kl. 17:00 – 17.30 Ankomst og netværk
Kl. 17:30-19:30 Workshop faciliteret af Signe Holste
Kl. 19:30 – 20.30 Spisning
Pris medlemmer: kr. 257,-
Pris gæster: kr. 307,-
Tilmeldingsfrist: 31. august 2023
Vi glæder os til at se dig!