Kvinden bag Brandts Klædefabrik
Vi skal høre forfatteren bag portrætbogen “Oluffa”, Charlotte Langkilde, som er Oluffa’s oldebarn, fortælle om en usædvanlig foregangskvinde i dansk erhvervsliv.
Oluffas historie begynder med hendes opvækst i det ludfattige fiskerleje Tórshavn på Færøerne.
Oluffa Dahlerup Brandt (1851-1945) var en klog og uforfærdet kvinde, der igennem mange årtier formåede at sætte et markant aftryk på den verden, hun var en del af. Hun var den ligeværdige hustru til Søren Christian Brandt, grundlæggeren af Brandts Klædefabrik i Odense, i dag kulturhuset Brandts. Ved mandens tidlige død i 1905 overtog Oluffa en stor del af aktierne og styrede fabrikken videre med sikker hånd, samtidig med at hun brugte en stor del af sin velstand på, hvad man i dag ville kalde Corporate Social Responsibility, og på Odenses fattige.
Program:
17.00 Ankomst og uformelt netværk
17.15 Foredrag ved Charlotte Langkilde med udgangspunkt i bogen ”Oluffa”
18.15 Pause
18.30 Åbent for spørgsmål og kommentarer til Charlotte Langkilde
19.30-20.30 - Let anretning og netværk
Pris medlemmer: kr. 252,-
Pris gæster: kr. 352,-
Tilmeldingsfrist: 15. februar, 2024
Sted: Kielberg Advokaterne, Hunderupvej 71, 5230 Odense M (stedet var Oluffas daværende hjem)
Vi glæder os til at se dig!