Fremtidens arbejdsplads bygger på tillid - kom og hør hvordan de gør hos CEGO. (CEGO står bag Spilnu, som er en online spille-portal)
CEGO har skabt en arbejdsplads, hvor høj faglighed, frihed og stærke sociale relationer går hånd i hånd. De tror på, at fremtidens virksomheder ikke bare tilpasser sig hybride arbejdsformer og agile metoder – de lever det hver dag. Til vores april-møde vil CEGO gå i dybden med deres filosofi, som teaser har de sendt os disse fem punkter:
Deadline for tilmelding er d. 3. april kl 20.
- Høj faglighed – Vores teams består af talentfulde specialister, der brænder for deres felt og løfter hinanden til næste niveau
- Selvbestemmelse & ansvar – Vi giver medarbejderne frihed til at tilrettelægge deres arbejde, tage ansvar og påvirke retningen.
- Flad struktur – Mindre bureaukrati, mere handlekraft. Hos os er vejen fra idé til handling kort.
- Åbenhed & gennemsigtighed – Vi deler viden og beslutninger på tværs, fordi vi tror på, at vi skaber de bedste resultater sammen.
- Stærk kultur & fællesskab – Vi prioriterer relationer og det sociale, fordi et stærkt sammenhold gør os endnu bedre.
Dette arrangement er en del af vores overordnede tema for 2025 om “Fremtidens arbejds- og virksomhedsformer”, hvor vi udforsker de nye måder, organisationer og arbejdspladser vil forme sig på i takt med teknologiske, kulturelle og økonomiske forandringer.
Mødested
Vi mødes hos CEGO, Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg.
Program
17.30 Velkommen
17.45 Rundvisning og oplæg om CEGO v/ Dorthe Hammer Hovaldt Jensen
18.45 Slut hos CEGO, vi kører til Huset i Hasserisgade (du sørger selv for transport).
19.15 Middag i Huset i Hasserisgade
20.15 Netværksaktivitet
21.00 Slut
No-show-gebyr: Ved afbud efter fredag den 4. april 2025, kl. 12.00, eller hvis man ikke møder op til arrangementet, opkræves et no-show-gebyr på 200 kr.
Såfremt du bliver forhindret i at deltage, så husk at melde afbud så hurtigt som muligt og gerne senest to dage før arrangementet. Du melder afbud til Dorte Ruby med en sms, til tlf. nr. 26869267.
Bliv medlem
Ønsker du at blive medlem, er du meget velkommen til at kontakte Member Manager Dorte Ruby på dru@fynbofoods.dk.
Du er også meget velkommen som gæst til 1-2 af vores arrangementer – det er faktisk den bedste måde at opleve os på.
Det koster 400 kr. at være med som gæst. Du betaler via MobilePay til nummer 26869267 (Dorte Ruby) senest på datoen for sidste tilmelding på de enkelte arrangementer. Har du ikke MobilePay, kan du i stedet overføre til reg.nr. 9280, kontonr. 1945780742. Du kan være med som gæst max 2 gange. Julefest, sommerfest og generalforsamling er forbeholdt medlemmer.
Bestyrelsen forbeholder sig retten til at sætte et loft over antal gæster til arrangementerne af hensyn til rammerne for arrangementet.